Retningslinjer

Eleverne må ikke indtage øl, vin eller spiritus i skoletiden. Dette gælder såvel i undervisningstiden på skolen, som ved ekskursioner og lejrture. Elever, som møder berusede op eller indtager øl, vin eller spiritus på skolens område, bliver øjeblikkeligt hjemsendt, og hjemmet kontaktes.
Brud på denne regel kan i værste fald medføre bortvisning fra skolen.

Personale- og ForældreIntra anvendes til information medarbejdere imellem og mellem skole og hjem
Det forventes, at forældre og medarbejdere holder sig opdateret med informationerne.

Beskeder
Den elektroniske kommunikation medarbejdere imellem og mellem skole og hjem foregår gennem SkoleIntra.
Fortrolige oplysninger må kun sendes som Intrabeskeder eller papirpost.

Kommunikationen kan anvendes til gensidig orientering af generel karakter eller spørgsmål med det formål at sikre en god kommunikation.

• Medarbejderne tjekker Intra dagligt – dog ikke i weekender, ferier, deltagelse i lejrskole, kursus eller lignende
• Beskeder besvares senest 3 hverdage efter, at man har set dem
• Beskeder sendt til alle må kun indeholde generel information eller spørgsmål
• I tilfælde af at en beskedkorrespondance får karakter af en længere diskussion, bør man overveje et møde eller en telefonsamtale i stedet
• Beskeder skal skrives i en sober tone
• Besvarelsen skal indeholde/henvise til den fremsendte tekst
• Besvarelser, som ikke blot består af enkle svar på enkle spørgsmål, kan indledes med:

     Jeg vender tilbage til henvendelsen på.....
     Jeg videresender dette spørgsmål til skoleledelsen.....

• Ingen medarbejdere deltager i åbne debatfora

Informationer på Intra
Følgende informationer skal forefindes på ForældreIntra vedrørende de enkelte klasser: 

• Datoer for større afleveringer og projekter
• Mødeindkaldelser og tilmeldingsskemaer
• Orientering om lejrskoler og arrangementer i klassen
• Kontaktbog
• Information om lektier til de enkelte lektioner skal forefindes på ugeplanen. Lektierne skal være angivet på den dag, de skal være færdiggjort
• Klasselæreren informerer løbende om livet i klassen
• Aktuelt forsidebillede lægges på af klasselæreren min. 4 gange om året

Vedtaget i SU den 24. februar 2014

Indtagelse og formidling af euforiserende stoffer - herunder også hash - er ikke bare hjemsendelsesgrund, men også bortvisningsgrund. Såvel hjemmet som politiet vil blive orienteret.

Det forventes, at enhver elev tager hensyn til andre, så alle kan færdes trygt på og ved skolen. Der skal også tages hensyn til skolens bygninger og inventar, så Kildegård kan forblive et rart sted at være.

Det er ikke tilladt at benytte rulleskøjter, skateboards, løbehjul eller lignende i skoletiden.

Smitte  
Børn betragtes først som beskyttet mod Kighoste, efter de er vaccineret 2 gange mod sygdommen.
Selvom de fleste børn er vaccineret mod Kighoste forekommer sygdommen af og til, da vaccinationen ikke giver fuldstændig beskyttelse.
Sygdommen skyldes en bakterie. Smitten spredes gennem luften. Smitterisikoen er størst i forkølelsesstadiet.
Inkubationstiden er fra 7 – 10 dage.

Symptomer
Sygdommen begynder som en almindelig forkølelse med snue og tiltagende tør hoste.
Efter 1 til 2 uger kommer de karakteristiske hosteanfald med hivende indånding.
Barnet kan få åndenød og kaste op i forbindelse med hosteanfaldene.
Efter 2 – 4 uger aftager hosteanfaldene. Sygdommen er ofte overstået efter 6 – 8 uger.
Børn med Kighoste befinder sig bedst i frisk luft, hvorfor man skal prøve at få dem ud så meget som muligt.
  
Behandling
I visse tilfælde anbefales forebyggende behandling til børn, der har været udsat for smitte med Kighoste. Det anbefales derfor at kontakte egen læge hvis:

• Barnet er under 6 mdr. 
• Barnet er 6-24 mdr. og barnet ikke er vaccineret eller kun er vaccineret en gang. 
• Barnet er 6-24 mdr. og barnet har tidlige symptomer på Kighoste trods vaccination. 

Forholdsregler

• Uvaccinerede mindre søskende bør ikke komme i klassen. 
• Uvaccinerede mindre søskende holdes så vidt muligt adskilt fra søskende, der går i klassen. 

Børn med kighoste må komme i skole, når de kan følge de daglige aktiviteter, og hosteanfaldene ikke længere giver vejrtrækningsbesvær eller opkastninger.

Spørgsmål til ovenstående rettes til institutionens sundhedsplejerske eller ledende sundhedsplejerske Gitte Skou Rasmussen: mobil 2327 6655, gis@remove-this.gentofte.dk

Her kan du downloade guiden om lus.

Lærerne samler mobiltelefonerne ind i første lektion, og de udleveres igen, når skoledagen er slut. Mobiltelefonerne må i timerne kun anvendes efter aftale med læreren.

Ved terminsprøver, årsprøver, skriftlige og mundtlige eksaminer må telefoner ikke medbringes i prøveområdet.

Først fra 7. klasse må eleverne – medmindre forældrene modsætter sig det – forlade skolens område i skoletiden.

Det er tilladt at være inde i frikvartererne med den undtagelse, at bh.kl.-6. kl. skal være ude i 10-frikvarteret og spisefrikvarteret. Faglokalerne skal være låst i frikvartererne. 

Cykler skal parkeres i cykelkælderen eller under halvtaget bag festsalen – knallerter under halvtaget bag festsalen. 
Biler uden særlig tilladelse må ikke køre ind på skolens grund mellem kl. 7.45 og 14.15.

Kildegård Privatskole er røgfrit område for alle.
Eleverne har forbud mod at ryge i skoletiden – også når de færdes uden for skolens område!

Formålet med sorgplanen er at sætte os i stand til at yde akut hjælp til børn og medarbejdere, der er udsat for

• Overfald
• Ulykke
• Skilsmisse
• Alvorlig sygdom

Dødsfald
Kildegård Privatskoles sorgplan er udarbejdet med det formål at sikre, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor ulykker eller dødsfald rammer elever, elevers nære familier eller medarbejdere. Skolens ledelse informerer årligt forældrene om vigtigheden af, at forældrene orienterer skolen, når der sker noget alvorligt i barnets liv, således at vi kan yde den bedst mulige hjælp og støtte. Lærer- og kriseteam vurderer i de enkelte tilfælde, hvorvidt og i hvilken grad professionel hjælp skal inddrages.
Nedenstående plan er udfærdiget i stikordsform. På PUC findes ”OmSorg handleplan” fra Kræftens Bekæmpelse. Her kan ledelse/klasselærer/klasseteam hente inspiration til fx dagsorden for møde for ledelse, klasselærer og kriseteam, brev til forældregruppe i berørte klasser, forslag til markering af dødsfald på skolen og i klassen mm.

Ved overfald – fysisk/verbalt

• Behandling af fysiske skader 
• Vær 100 % tilstede 
• Lyt så længe, der er behov 
• Vær ikke bange for psykiske reaktioner 
• Tag hånd om praktiske forhold

Ved ulykker

• Der ydes livreddende førstehjælp 
• Hjælp tilkaldes. Husk altid at medbringe mobiltelefon på ture 
• Almindelig førstehjælp udføres 
• Skolen kontaktes, og der sendes hjælp efter behov 
• Ingen sendes hjem – kriseteam kontaktes, og der ydes krisehjælp 
• Implicerede parter informeres 
• Der skabes kontakt til alle berørte forældre 
• Ved behov samles alle børn, forældre og medarbejdere til fælles information

Ved skilsmisse

• Vær opmærksom på ændrede signaler 
• Yd ekstra omsorg 
• Kontakt forældrene, hvis elevens generelle trivsel påvirkes 
• Aftal med forældrene (der tages kontakt til begge forældre), hvordan samarbejdet med forældrene fremover skal være

Ved alvorlig sygdom

• Lyt så længe, der er behov 
• Vis interesse – stil spørgsmål 
• Tilpas hverdagen bedst mulig 
• Sørg for at sociale relationer fastholdes 
• Tilbyd praktisk hjælp i forbindelse m. skolearbejdet

Når en elev mister en i nær familie

• Klasselæreren giver besked til ledelsen og til det personale, der har med eleven at gøre i dagligdagen. Klasselæreren/administrationen sender blomster til det berørte hjem. 
• Klasselærer kontakter hjemmet, hjemmebesøg tilbydes 
• Efter aftale med elevens familie: Kammeraterne orienteres mundtligt, og kammeraternes hjem orienteres skriftligt samme dag 
• Lærergruppen planlægger modtagelse af eleven 
• Klasselæreren kontakter igen det berørte hjem. 
• Efter aftale med familien: Klasselærer og evt. kammerater deltager i begravelsen 
• Opfølgning i klassen – børn, der ikke selv har mistet nære, kan have svært ved at forstå, at sorgprocessen kan være meget langvarig

Når skolen mister en elev eller en kollega

• Skolelederen kontakter pågældendes familie, og der sendes blomster 
• Ledelsen orienterer den samlede personalegruppe 
• Ved en elevs død taler klasselæreren med klassen om tabet og sørger for, at afdødes kammerater udfører ”tabsritualer”, fx brevskrivning til familien, blomster, lys og digte ved afdøde elevs plads. Hele skolen samles og orienteres. Der holdes et minuts stilhed. 
• Der flages på halv 
• Alle hjem orienteres 
• Deltagelse i begravelsen – blomster sendes

Reaktioner
Alm. fysiske og psykiske reaktioner i forbindelse med voldsomme hændelser:

• Mavepine 
• Kvalme 
• Svimmelhed 
• Hovedpine 
• Hjertebanken 
• Angst 
• Magtesløshed 
• Usikkerhed 
• Koncentrationsbesvær 
• Voldsomme udbrud 
• Søvnproblemer

På længere sigt kan der uden relevant hjælp blive tale om fx: 

• Nedsat trivsel 
• Ængstelse 
• Rådvildhed 
• Utilstrækkelighed 
• Aggressivitet 

Kriseteam:

• Ledelse 
• Skolens psykolog 
• Sekretær 
• 2 medarbejdere 
• Præsten i Helleruplund Kirke 

Kriseteamet har til opgave

• At træde ind som støtte, hvis der er behov 
• Opfølgning og revision på indsatsen ved skoleårets start 
• At sikre at sorgplanens retningslinjer gøres gældende

Værdiregelsæt i forhold til trivsel

På Kildegård forsøger vi at opbygge et miljø, hvor faglig læring og social trivsel går hånd i hånd igennem hele skoleforløbet. Vores elever skal have passende udfordringer fagligt, socialt og personligt, og vi anser et trygt skolemiljø, hvor der er plads til at være den, man er, som en forudsætning for den enkelte elevs mulighed for læring og udvikling. Ingen elever skal mobbes, hverken i skoletiden eller i fritiden, og hverken ved ord og handlinger direkte eller digitalt.

Vores kerneværdier i forhold til trivsel er hentet i skolens overordnede værdisæt under punkterne ”Dannelse” og ”Trivsel”. Herfra vil vi gerne fremhæve følgende værdifulde kerneværdier:

Kildegård Privatskoles antimobbestrategi er udarbejdet for at give fælles retningslinjer for arbejdet mod mobning. Vi ønsker at opspore mobning så hurtigt som muligt og være klar til tiltag, hvis mobning sker. Strategien tager sig afsæt i Undervisningsmiljøloven og er udarbejdet efter skolens værdiregelsæt med henblik på at sikre et godt psykisk undervisningsmiljø og høj trivsel for alle skolens elever.

Definition af mobning

På Kildegård Privatskole definerer vi mobning således: En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange og gennem en længere periode bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer.

Enkeltstående tilfælde kan dog være så krænkende, at der også er tale om mobning.

Det kan ske ved:

• fysisk vold, slag, spark, skub, negative handlinger ledsaget af ord, grimasser, trusler, hån mm.
• psykisk vold – ved systematisk udelukkelse eller ignorering af en person eller ved udøvelse af krænkende handlinger.
• digital mobning: Krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger via de sociale medier. Deling af personlige og private billeder og videoer.

Alle tilfælde skal tages alvorligt, og alle har pligt til at være opmærksomme på mistrivsel og mobning af eleverne. I hverdagen arbejdes med trivsel og mobning i såvel skole som KFO-tid, og trivselsfremmende tiltag er omdrejningspunkt i hverdagen for alle medarbejdere i såvel skole som KFO.

Definition af digital mobning

Digital mobning adskiller sig fra den ikke-digitale ved, at den også kan foregå uden for skoletiden. Ved at mobber i et omfang kan gemme sig under anonymitet og ved, at den krænkede ikke er herre over, hvem eller hvor mange, der har set eller delt det krænkende materiale.

Definition af konflikter

Vi definerer konflikter som en naturlig del af livet, som naturligt opstår, når mennesker indgår i sociale sammenhænge. Konflikter er uoverensstemmelser, som medfører spændinger imellem mennesker.

Ofte vil konflikter udmønte sig ved:

• en diskussion
• et skænderi, hvor man måske ikke taler pænt til hinanden

Børn og unge kan via den rette hjælp fra de voksne lære at håndtere konflikter og være lærende i konflikthåndteringsprocessen, således at de efterhånden vil kunne løse deres konflikter selv efterhånden som de bliver ældre.

Definition af drilleri

Drilleri opstår, når nogen bevidst laver sjov eller generer nogen, fordi de synes, det er sjovt eller ønsker at komme i kontakt.

Drilleri udmønter sig oftest som:

• bemærkninger og råb, der opstår spontant eller ved en tilfældighed.
• handlinger, der opstår, fx når grænser skal afprøves eller ved forsøg på at skabe kontakt.

Man skal være varsom med drilleri. For den, der ikke føler sig som en del af fællesskabet, opfattes det som regel ikke positivt. Drilleri kan opfattes positivt, såfremt drilleriet foregår i et fællesskab med gensidig respekt og tillid.

Sådan forebygger vi mobning:

Ledelsen

• afholder ved skolestart hvert år en samling for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling, hvor skolens trivselspolitik, værdier og ordensregler italesættes.
• står i samarbejde med skolens AKT-medarbejdere for skolens årlige trivselsdag.
• afvikler og følger hvert år op på trivselsundersøgelse for alle klasser og årgange.
• er sparringspartnere for lærere og forældre, hvis elever/børn oplever mobning.
• prioriterer medarbejderes uddannelse indenfor anerkendende pædagogik, konflikthåndtering mv.
• prioriterer trivselsfremmende tiltag som fx ”Buddy-ordning”, ”Trivsel på tværs”, ”Legepatruljer”, arrangementer for forældre om fx digital dannelse og opdragelse.
• prioriterer, at AKT (adfærd, kontakt og trivsel) er tilknyttet KFO, indskoling/mellemtrin og udskoling. AKT støtter medarbejdere, elever og forældre, når der er behov for særlige tiltag i forhold til trivsel.

Klasselærere og pædagoger

• måler årligt klassens og den enkeltes elevs trivsel.
• lader trivselsaspektet omkring den enkelte elev indgå i skole- hjemsamtaler.
• afholder elevsamtaler med den enkelte elev forud for skole-hjemsamtaler med henblik på afdækning af eventuelle trivselsproblematikker.
• lader trivselsaspektet omkring den enkelte klasse indgå på forældremøder.
• forbereder dagsorden for forældremøder i samråd med klasserepræsentanter.
• afholder særlige forældremøder med trivsel som omdrejningspunkt på udvalgte årgange, typisk 1. eller 2. klasse, 4. eller 5. klasse og 7. klasse (herunder digital dannelse, alkoholpolitik og indsats mod rygning).
• arbejder med Mary Fondens ”Fri for mobberi” i indskolingen.
• arbejder med områderne i skolens ”trivselskanon” i deres klasse.
• udarbejder sammen med eleverne fælles samværsregler og regler for adfærd på de digitale medier.
• lærere og pædagoger er forpligtede til gensidigt at informere hinanden, hvis de oplever trivselsproblemer for den enkelte eller en gruppe. (Også på tværs af klasser).

Forældre

• omtaler børn og voksne respektfuldt.
• er loyale over for skolen.
• er åbne om trivselsmæssige problemer både overfor hinanden og i forhold til skolen.
• tager medansvar for, at skolen er et fællesskab, der er åbent for alle.
• arbejder for at etablere et godt socialt miljø i klassen.
• taler løbende med deres barn om, hvordan man bruger de sociale medier på en god og respektfuld. måde, så de undgår deling af krænkende billeder og beskeder.
• tager tydelig afstand fra mobning.

Sådan forebygger vi digital mobning:

Mobning via digitale medier er et stort problem, også fordi den ofte foregår ubemærket og med en vis anonymitet. Den mobbede er ofte ikke klar over omfanget af krænkelsen, fordi det ikke vides, i hvor stort omfang de krænkende kommentarer eller billeder er blevet offentliggjort og til hvem.

Med henblik på at forebygge digital mobning følger vi på Kildegård på hver årgang et fast program, som skal være med til at sikre, at eleverne også på de sociale medier henvender sig til hinanden i en pæn tone og uden at krænke hinanden.

1.kl.: ”Velkommen til nettet”: Fokus på børnene spæde omgang med det digitale.

2.kl.: ”Hvem skriver du med?”: Fokus på, at eleverne forholder sig til, hvem de skriver med.

3.kl.: ”Digital identitet”: Fokus på den identitet eleverne skaber online gennem deres digitale adfærd.

4.kl.: ”Digitale fodspor”: Fokus på, at eleverne opnår indsigt i, hvad ”digitale fodspor er” og hvilken betydning, det har med deres færden på nettet.

5.kl.: ”Når du siger noget på nettet”: Fokus på social kildekritik og digitale adfærdsmønstre.

6.kl.: ”Digitalt samarbejde”: Fokus på digitalt samarbejde og online diskussioner.

7.kl.: ”God stil på nettet”: Fokus på netetik.

8.kl.: ”Digital kommunikation”: Fokus på forskellige digitale platformes kommunikative muligheder.

9.kl.: ”Digital dannelse”: Fokus på digital dannelse, hvor refleksion om egen brug af netmedier er i fokus.

Når mobning er en realitet

• Det er et fælles anliggende at forhindre mobning, og derfor bør alle parter omkring skolen (lærere, elever og forældre) forpligte sig til at bringe enhver form for mobning frem i lyset og medvirke til løsning af konflikten.
• Klasselæreren er som udgangspunkt tovholder i en mobbesag og søger for, at sagen og ikke ofret kommer i fokus: Mobning skal ses som et gruppefænomen, og det er vigtigt at betragte dynamikkerne imellem klassens elever fremfor at have fokus på enkeltpersoner.
• Klasselærer forsøger at afdække mobningen via elevsamler og klassetrivselsundersøgelse.
• Klasselærer udarbejder sammen med teamet en handleplan (DCUMs skabelon) for, hvordan man kan få mobningen til at ophøre.
• Ledelsen skal orienteres.
• Klasselærer og team søger vejledning hos skoles AKT-medarbejdere eller skolens ledelse. En AKT-medarbejder kan evt. besøge klassen for at observere klassen. Klasselærer og evt. AKT-medarbejder samtaler med de involverede børn og sørger for at skabe en konstruktiv dialog baseret på gensidig tillid og respekt. Alle børn skal mødes med en anerkendende tilgang, og børnene skal inviteres til at være med til at finde løsninger på problemerne.
• Klasselærer taler med de involverede forældre og aftaler den videre proces. Ofte vil det være relevant at indkalde til et forældremøde, hvor alle forældre orienteres om situationen og for den handleplan, der er lagt for klassen.
• Hvis mobningen ikke stopper mødes klasselærer, pædagog og forældre, og evt. inddrages en i ledelsen.
• Hvis mobningen ikke stopper henviser skoleledelsen i sidste instans til mulighed for bortvisning med henvisning til, at mobberen ikke er i stand til at efterleve skolens værdigrundlag.