LÆSEPLANER

Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.

Faget dansk skal styrke elevernes beherskelse af sproget og fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Faget dansk skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation.

Faget dansk skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

1.-2. klasse

I første forløb bygges der videre på arbejdet med udvikling af elevernes tale- og skriftsprog og forståelse af talt og skrevet sprog, som blev påbegyndt i børnehaveklassen.

Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med sproget i mange forskellige situationer ved at tale, lytte, skrive og læse samt udforske sproget og udvikle ordforrådet, både gennem direkte undervisning og gennem leg og eksperimenter.

Hovedvægten lægges på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder, og eleverne skal derfor i den daglige undervisning indgå i skriftsproglige sammenhænge, hvor de lærer at læse og skrive. Direkte undervisning i bogstavernes lyde og deres forbindelser til ord skal være et centralt element i arbejdet. Eleverne skal i arbejdet med at udvikle deres læsning og skrivning stifte bekendtskab med mange forskellige typer af tekster.

Teksterne kan tage udgangspunkt i såvel velkendte emner fra elevernes hverdag og erfaringsverden, som nye og hidtil ukendte emner. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne har mulighed for at udforske sprog og tekster med henblik på at udvikle egne kompetencer på området, og de skal lære hensigtsmæssige elementære strategier, således at de bliver i stand til at læse teksterne selvstændigt og med brug af disse strategier. Læsning og skrivning er parallelle processer. Eleverne udvikler deres skrivefærdigheder ved også at læse og deres læsefærdigheder ved også at skrive.

Læsning
Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge

Fremstilling
Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer

Fortolkning
Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster

Kommunikation
Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer  

3.-4. klasse

Hvor fokus i det første trinforløb primært var rettet mod at lære eleverne at læse og skrive, er fokus i andet trinforløb rettet mod, at eleverne skal læse og skrive for at lære. Her begynder eleverne i stadig større grad at handle fagligt ved at arbejde undersøgende med sprog og tekster, og teksterne bliver i højere grad multimodale.

Eleverne skal efterhånden kunne læse lette tekster flydende med umiddelbar genkendelse af mange ord, og de skal få mere og mere fokus på at læse for at få gode oplevelser og for at få faglig viden. Læsning bliver efterhånden også den væsentligste kilde til forståelse af nye ord, begreber og virkemidler i tekster. Eleverne skal skrive tekster på baggrund af indholdet i læste, sete og hørte tekster, som kan inspirere og kvalificere deres egne fremstillinger.

Eleverne skal lære at fortolke litteratur og formidle og kommunikere viden og budskaber i både formelle og uformelle situationer. Eleverne skal opnå praktisk færdighed med sprog og tekster gennem undervisning, oplevelse, udforskning og erfaring, og de skal i stadig højere grad kunne give udtryk for egne tanker, følelser, oplevelser og viden.

Læsning
Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden

Fremstilling
Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer

Fortolkning
Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

Kommunikation
Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer

5.-6. klasse

Fokus på faglige og formelle sammenhænge i andet forløb videreudvikles nu i tredje forløb til at blive mere systematisk og målrettet. Eleverne skal arbejde med en mere undersøgende tilgang til sprog og tekster. De skal lære at analysere og forstå stadig mere komplekse tekster, og de skal lære at planlægge og strukturere mere komplicerede arbejdsprocesser.

Der lægges vægt på elevernes fortsatte arbejde med udvikling af ordforråd og begreber. Læsning og skrivning udvikles i et fortsat samspil, og eleverne skal vænnes til at iagttage tekststrukturer og genretræk og reproducere dem i egne tekster. Elevernes færdigheder i at læse og fremstille, herunder skrive, stave og formidle, skal udvikles og konsolideres i arbejdet med alle typer tekster.

Der stilles større krav til elevernes evne til at undersøge, systematisere, strukturere og vurdere indholdet i de tekster, de arbejder med. Eleverne skal kunne overvåge egen læseforståelse og revidere egen arbejdsproces, når de læser og fremstiller tekster, og de skal kunne perspektivere tekster i forhold til andre tekster.

Eleverne skal udvikle et fagsprog, så de kan udtrykke sig om egen læreproces ved fx at sætte ord på brugen af læseforståelsesstrategier, skrivestrategier og analyseredskaber til fortolkning og kommunikation.

Læsning
Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge

Fremstilling
Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer

Fortolkning
Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

Kommunikation
Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer

7.-9. klasse

De forskellige danskfaglige dimensioner integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster. Bearbejdelsen af oplevelser og erfaringer skal i stigende grad støttes af analytisk virksomhed, der fører frem mod, at eleverne kan diskutere, reflektere og vurdere.

Genrearbejdet skal stå centralt, og eleverne skal arbejde med at kunne genkende, fortolke og reproducere de forskellige genrer både i de skriftlige, mundtlige og multimodale tekster.

Elevernes læse- og fremstillingserfaringer samler sig i dette forløb, og de udvikler et fagligt begrebsapparat til at karakterisere, sammenligne, reflektere over og diskutere sprog og tekster. De skal arbejde videre med systematiske undersøgelser af faglige og æstetiske tekster.

Eleverne skal endvidere udvikle kommunikative kompetencer og forene deres forståelser af kompetenceområderne i refleksioner over kultur, identitet og sprog.

Elevernes tilegnelse af et varieret og sikkert ord- og begrebsforråd står fortsat centralt, og færdigheder i at læse, skrive og stave konsolideres. Eleverne skal blive i stand til at læse mere og mere omfangsrige tekster, og der skal fortsat arbejdes med at fastholde og udbygge læselyst og læsevaner.

Eleverne skal læse og skrive tekster, som er stadigt mere komplekse og flertydige, og som kan lægge op til forskellige fortolkninger. Eleverne skal kunne fremstille større multimodale tekster, og de skal kunne begrunde deres fortolkninger med udgangspunkt i teksters udsagn.

Målet er, at eleverne skal udvikle en analytisk, fortolkende og kritisk bevidsthed over for tekster.

Læsning
Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst

Fremstilling
Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation

Fortolkning
Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

Kommunikation
Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer

Eleverne skal i faget engelsk udvikle sproglige, tekstmæssige og interkulturelle kompetencer, således at de kan anvende engelsk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv.Eleverne skal udvikle deres nysgerrighed og bevidsthed om engelsk sprog og kunne vælge egnede sproglærings- og kommunikationsstrategier som grundlag for fremmedsprogsindlæringen.

Eleverne skal ved at anvende varierede arbejdsmetoder, it og medier, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter opnå oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal eleverne bevare lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling.

Eleverne skal arbejde med emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så de kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund.

1.-4. klasse:

Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra danskundervisningen har kunnen, viden og erfaringer med hensyn til kommunikation, sprog og sprogbrug, læringsstrategier samt forståelse for deres omverden.
Emneområderne skal dels være konkrete og virkelighedsnære, dels appellere til elevernes fantasi. 
Det er centralt, at læreren taler engelsk til eleverne fra starten, da det er et vigtigt element i opbygningen af kommunikationsfærdigheder. Læreren skal tilpasse sit sprog til aldersgruppen og anvende kropssprog og mimik som vigtige elementer for elevernes forståelse. Fra 3. klasse læses den ene af ugens timer på hold med max. 12 elever

Mundtlig kommunikation: 
Eleven kan deltage i korte og enkle samtaler om konkrete hverdagsemner på engelsk. Gennem legeprægede aktiviteter opbygges elevernes sproglige selvtillid. Eleverne skal hjælpes til aktivt at konstruere mening gennem sammenkædning af sprog og handling.

Skriftlig kommunikation: 
Eleven kan forstå og skrive hyppige ord og udtryk samt korte tekster om hverdagsemner på engelsk

Kultur og samfund: 
Eleven kan sammenligne børns hverdag i engelsksprogede lande med egen hverdag  

5. – 7. klasse

Der er fokus på emner fra elevernes hverdag og interesseområder. Gennem mundtlig og skriftlig kommunikation videreudvikles deres kommunikationsfærdighed og sproglige bevidsthed.

Mundtlig kommunikation: 
Det mundtlige arbejde udgør stadig den største del af arbejdet med sproget, men det er vigtigt, at skriftsproget understøtter mundtligheden. Eleven kan deltage i kortere samtaler og give korte, sammenhængende fremstillinger af almindelige situationer og emner på engelsk.

Skriftlig kommunikation 
Eleven kan forstå og skrive kortere tekster i forskellige genrer på engelsk. Faglig læsning i engelsk introduceres i 5. klasse, således at der bygges på den viden, eleverne har fra dansk og de andre fag. Samtidig opbygges det skriftlige arbejde langsomt som et selvstændigt kommunikativt redskab.

Kultur og samfund: 
Eleven kan indgå i enkle kulturmøder ved brug af forskellige medier.  

8. – 9. klasse

Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Undervisningen skal foregå på engelsk og skal forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. 
Eleverne skal efterhånden kunne arbejde mere selvstændigt og med større grad af medbestemmelse.

Mundtlig kommunikation 
Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel, men med øget fokus på formål, præcision og nuancering.

Skriftlig kommunikation 
Eleven kan forstå og skrive længere, sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk. Det skriftlige arbejde skal nu have større fokus som et selvstændigt kommunikativt redskab.

Kultur og samfund 
Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold.

Eleverne skal i faget fransk udvikle kompetencer til at kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende fransk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. Eleverne skal samtidig udvikle deres sproglige bevidsthed om fransk sprog og om fremmedsprogsindlæring samt styrke deres kulturelle og interkulturelle forståelse gennem kulturmøder.

Gennem oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken skal elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre fremmes. Eleverne skal herved få tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med fransk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling.

Faget fransk skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.

6. – 7. klasse

Fra den første undervisning lægges hovedvægten indholdsmæssigt på det nære miljø og emner fra elevernes hverdag.

Mundtlig kommunikation
Gennem arbejdet med fransk udtale og intonation skal eleverne opøve deres færdigheder i at lytte og tale.

Skriftlig kommunikation
I skriftlig kommunikation fokuseres der på transparente ord og gættestrategier som en vej til elevernes egen produktion af enkelte sætninger.

Kultur og samfund
Eleverne skal stifte bekendtskab med de fransktalende landes og områders kulturer, hvilket danner udgangspunkt for deres forståelse af og indsigt i fransktalende landes kultur- og samfundsforhold.  

8. – 9. klasse

I dette forløb lægges der vægt på, at eleverne gennem mundtlig og skriftlig kommunikation videreudvikler deres færdigheder til at kommunikere og ift. deres sproglige bevidsthed.

Mundtlig kommunikation
I mundtlig kommunikation skal eleverne lære at forstå og bruge både hovedindhold og detaljer, og efterhånden skal de lære at redegøre for egne holdninger i et sammenhængende sprog.

Skriftlig kommunikation
Eleverne skal lære at skelne mellem forskellige læste teksttyper og selv kommunikere klart og forståeligt på skrift afstemt efter modtager og valg af medie.

Kultur og samfund
Eleverne opnår en udvidet kulturforståelse og skal kunne anvende fransk i mødet med fransktalende og kan agere som en del af et fransktalende fællesskab

Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortro-lige med dansk kultur og historie.

Eleverne skal arbejde analytisk og vurderende med historiske sammenhænge og problem-stillinger for at udbygge deres forståelse af menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne og opnå indsigt i kontinuitet og forandring.

Elevernes historiske bevidsthed og identitet skal styrkes med henblik på, at de forstår, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte. Derved opnår eleverne forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund.

3.-4. klasse

Undervisningen bygger på elevernes umiddelbare opfattelser af tid og rum og tager udgangspunkt i det nære. Eleverne kan placere begivenheder og personer med betegnelser som før, samtidig med og efter (relativ kronologi). Eleverne kan se sammenhænge mellem tid og forandring.

Hovedvægten i undervisningen lægges på det mundtlige arbejde, men eleverne skal øve sig i at udtrykke sig om historie på forskellige måder, fx ved at tegne og dramatisere.

Emneområderne tager udgangspunkt i det nære og skal appellere til elevernes egen hverdag og liv.

Eleverne skal præsenteres for forskellige kilder og udtryksformer med henblik på at opnå viden om fortiden. Eleverne opnår viden om fortiden gennem opsøgende arbejde med historiske spor i nærområdet, der bearbejdes og sprogliggøres.

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes forståelse for, hvorledes historie bruges, samt hvordan eleverne oplever sig som historieskabte og historieskabende. Eleverne udvikler forståelse af samspil mellem fortidsfortolkninger og nutidsforståelser gennem arbejdet med konstruktion af historiske scenarier og fortællinger.

Kronologi og sammenhæng
Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv

Kildearbejde
Eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden

Historiebrug
Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie  

5.-6. klasse

Kronologi og sammenhæng bygger videre på den forståelse af kronologi og sammenhænge, eleverne har opnået gennem undervisningen i 3.-4. klasse. Eleverne kan med stigende sikkerhed placere begivenheder og personer i absolut kronologisk rækkefølge samt forklare principper for inddeling af historien i perioder. Eleverne har kendskab til historiske perioder og kan gøre rede for brud og kontinuitet i historiske forløb. Eleverne har indsigt i samspil mellem Danmarks og omverdenens historie.

Undervisningen bygger videre på og udvikler de metodiske færdigheder, eleverne har opnået i arbejdet med historiske spor og forskellige kilder til at opnå viden om fortiden. Eleverne skal kunne svare på enkle problemstillinger ved at anvende kildekritiske begreber.

Elevernes forståelse, for hvorledes de og andre bruger og har brugt historie med forskellige sigter, styrkes – og dermed hvordan de og andre oplever sig og har oplevet sig som historieskabte og historieskabende. Eleverne udvikler deres forståelse af samspil mellem fortidsfortolkninger og nutidsforståelser gennem arbejdet med konstruktion af historiske scenarier og fortællinger.

Kronologi og sammenhæng
Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

Kildearbejde
Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at redegøre for fortolkninger af fortiden

Historiebrug
Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum 

7.-9. klasse

Kronologi og sammenhæng bygger videre på den kronologiske forståelse, eleverne har fra undervisningen i de foregående trinforløb. Eleverne skal i stigende grad blive fortrolige med og kunne anvende absolut kronologi, herunder kunne diskutere principper for inddeling af historien i perioder. Eleverne kan analysere brud og kontinuitet i historiske forløb. Eleverne har indsigt i forskellige former for samspil mellem Danmarks og omverdenens historie.

Undervisningen bygger videre på og udvikler de metodiske færdigheder og sproglige kompetencer, eleverne har opnået i de tidlige faser i forhold til arbejder med forskellige kildetyper.

Undervisningen tager afsæt i og udvikler den forståelse, eleverne har opnået i tidligere faser af, hvorledes historie bruges og er brugt med forskellige sigter. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne reflekterer over samspil mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning på baggrund af arbejdet med konstruktion af historiske scenarier og fortællinger. Derved styrkes elevernes erkendelse af at være historieskabte og historieskabende.

Kronologi og sammenhæng
Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Kildearbejde
Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger

Historiebrug
Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid

Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.

Eleverne skal tilegne sig viden om kristendom i historisk og nutidig sammenhæng samt om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå viden om andre religioner og livsopfattelser.

Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund.

2.-3. klasse

Undervisningen skal fremme og imødekomme elevernes åbenhed og spørgelyst om tilværelsen og skal tage udgangspunkt i elevernes interesser og umiddelbare erfaringer. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale om almene tilværelsesspørgsmål.

Eleverne skal kende til og kunne gengive centrale fortællinger i Det Gamle og Nye Testamente samt kende til enkle faglige begreber, symboler og ritualer.

Slutteligt skal eleverne opnå forståelse af, hvad kristendom er, og hvad kristendommen har betydet for dansk og vestlig kultur og samfund i historisk og nutidig belysning.

Livsfilosofi og etik
Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper  

Bibelske fortællinger
Eleven kan udtrykke sig om centrale bibelske fortællinger

Kristendom
Eleven kan udtrykke sig om, hvad kristendom er og om centrale begivenheder i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark  

4.-6. klasse

Der arbejdes hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at se tilværelsen i et bredere perspektiv.

Eleverne skal kunne gengive sammenhænge og modsætninger mellem Det Gamle og Nye Testamente samt forholde sig til centrale fortællinger i et nutidigt og historisk perspektiv.

Der arbejdes videre med ritualer og symboler samt andre genstande, ligesom sang og samtale om salmer og sange videreudvikles.

Elevernes forståelse kvalificeres gennem bl.a. samtale, diskussion, problemløsning samt bevægelse og andre praktisk/musiske aktiviteter.

Livsfilosofi og etik
Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Bibelske fortællinger
Eleven kan genkende temaer fra centrale bibelske fortællinger i kulturelle udtryk

Kristendom
Eleven kan forklare, hvad kristendom er og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark  

7.-9. klasse

Livsspørgsmål belyses gennem etiske og filosofiske problemstillinger. Arbejdet med grundlæggende tilværelsesspørgsmål udvikler sig til at få et mere alment og generelt perspektiv. Det skal lede hen mod, at eleverne kan diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål på et fagligt grundlag.

Eleverne skal arbejde med ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. Der arbejdes hen mod, at eleverne får kendskab til centrale grundbegreber inden for udvalgte religioner og andre livsopfattelser og bliver i stand til at diskutere og sammenholde værdierne bag disse og deres betydning for danske forhold.

Livsfilosofi og etik
Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Bibelske fortællinger
Eleven kan tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger

Kristendom
Eleven kan forholde sig til, hvad kristendom er og til hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser
Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer

Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.

Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet. Eleverne skal opnå forståelse af, hvordan mennesker både påvirkes af og kan påvirke samfundet, og de skal kunne forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv.

Eleverne skal forholde sig til demokratiske grundværdier og spilleregler med henblik på deres egen deltagelse i samfundet.

8.-10. klasse

Politik:
Eleven arbejder med politiske problemstillinger både lokalt og globalt og at komme med forslag til handlinger

Økonomi:
Eleven arbejder med økonomiske problemstillinger og lærer at handle i forhold til egen økonomi og samfundsøkonomien

Sociale og kulturelle forhold:
Eleven lærer at tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger 

Eleverne skal i faget tysk udvikle kompetencer til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende tysk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. Eleverne skal samtidig udvikle deres sproglige bevidsthed om tysk sprog og om fremmedsprogsindlæring samt styrke deres kulturelle og interkulturelle forståelse gennem kulturmøder.

Gennem oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken skal elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre fremmes. Eleverne skal herved få tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling.

Faget tysk skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.

6.-7. klasse

Fra den første undervisning lægges hovedvægten indholdsmæssigt på det nære miljø og emner fra elevernes hverdag.

Mundtlig kommunikation
Der er fokus på det tyske sprogs nære slægtskab med dansk, og gennem arbejdet med tysk udtale og intonation opøver eleverne deres færdigheder i at lytte og tale.

Skriftlig kommunikation
I skriftlig kommunikation fokuseres der på transparente ord og gættestrategier som en vej til elevernes egen produktion af enkelte sætninger.

Kultur og samfund
Eleverne skal stifte bekendtskab med de tysktalende landes geografi og med kultur, hvilket danner udgangspunkt for deres forståelse af og indsigt i tysktalende landes kultur- og samfundsforhold.  

8.-9. klasse

I dette forløb lægges der vægt på, at eleverne gennem mundtlig og skriftlig kommunikation videreudvikler deres færdigheder i at kommunikere samt deres sproglige bevidsthed.

Mundtlig kommunikation
I mundtlig kommunikation skal eleverne lære at forstå og bruge både hovedindhold og detaljer, og efterhånden skal de lære at redegøre for egne holdninger i et sammenhængende sprog.

Skriftlig kommunikation
Eleverne skal lære at skelne mellem forskellige læste teksttyper og selv kommunikere klart og forståeligt på skrift afstemt efter modtager og valg af medie.

Kultur og samfund
Eleverne skal opnå en udvidet kulturforståelse og skal kunne anvende tysk i mødet med tysktalende. 

Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi – og biologisk forskning – i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i biologi tilegne sig færdigheder og viden om krop og sundhed, økosystemer, mikrobiologi, evolution og anvendelse af naturgrundlaget med vægt på forståelse af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og vigtige anvendelser af biologi.

Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere.

Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

6.-9. klasse

I faget biologi skal eleverne tilegne sig færdigheder og viden om krop og sundhed, økosystemer, mikrobiologi, evolution og anvendelse af naturgrundlaget. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere biologiske problemstillinger.

Undersøgelse
Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi

Modellering
Eleven kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i biologi

Perspektivering
Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

Kommunikation
Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi

Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik og kemi – og forskning i fysik og kemi – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i fysik/kemi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt vigtige anvendelser af fysik og kemi.

Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser, blandt andet ved laboratorie- og feltarbejde. Elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere.

Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

6.-9. klasse

I faget fysik/kemi skal eleverne lære om fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi samt sammenhænge i og anvendelse af denne viden. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere problemstillinger med fysisk og kemisk indhold.

Undersøgelse
Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

Modellering
Eleven kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i fysik/kemi

Perspektivering
Eleven kan perspektivere fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

Kommunikation
Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi

Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi – og geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i geografi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden med vægt på forståelse af grundlæggende geografiske begreber, sammenhænge og samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.

Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser blandt andet ved feltarbejde og brug af geografiske kilder.Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere.

Eleverne skal tilegne sig forståelse af fremmede kulturer og opnå erkendelse af natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

6.-9. klasse

I faget geografi skal eleverne lære om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår. I samarbejdet med de andre naturfag skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende og håndtere geografiske problemstillinger.

Undersøgelse
Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi

Modellering
Eleven kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i geografi

Perspektivering
Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

Kommunikation
Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi

Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv.

Elevernes læring skal baseres på, at de selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation.

Faget matematik skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en historisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.

1.-3. klasse

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at bygge videre på de forskellige færdigheder, de har med sig fra børnehaveklassen, hvor der var fokus på tal, antal, figurer og mønstre, sprog og tanke samt it. Undervisningen skal også bygge videre på de erfaringer og den viden, eleverne har med sig fra deres liv uden for skolen.

Matematikundervisningen skal planlægges og gennemføres, så den tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger og potentialer og samtidig sigter på de læringsmål, der er knyttet til forløbet. I de enkelte undervisningsforløb skal der indgå mål fra både de matematiske kompetencer og fra de tre stofområder.

Matematiske kompetencer
Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik

Tal og algebra
Eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal

Geometri og måling
Eleven kan anvende geometriske begreber og måle

Statistik og sandsynlighed
Eleven kan udføre enkle statistiske undersøgelser og udtrykke intuitive chancestørrelser  

4.-6. klasse

Hverdagserfaringer og de erfaringer, eleverne får i skolen, er fortsat udgangspunktet for undervisningen.

Eleverne bygger med lærerens støtte videre på deres forskellige matematikrelevante erfaringer, bl.a. ved at engagere sig i undersøgelser, opgaver og spil, hvor der arbejdes både mundtligt og skriftligt. Det er lærerens opgave at planlægge og gennemføre en undervisning, der sigter på, at de enkelte elever gradvist udvikler deres intuitive matematikforståelse til matematisk begrebsdannelse. I de enkelte undervisningsforløb skal der indgå mål fra både de matematiske kompetencer og fra de tre stofområder.

Matematiske kompetencer
Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik

Tal og algebra
Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Geometri og måling
Eleven kan anvende geometriske metoder og beregne enkle mål

Statistik og sandsynlighed
Eleven kan udføre egne statistiske undersøgelser og bestemme statistiske sandsynligheder  

7.-9. klasse

I dette trinforløb bygger undervisningen i stadigt stigende grad på den viden og kunnen, som eleverne har opnået i skolesammenhæng, men elevernes matematikrelevante erfaringer fra hverdagen skal stadig have mulighed for at spille en rolle i undervisningen.

Matematiske kompetencer
Eleven kan handle med dømmekraft i komplekse situationer med matematik

Tal og algebra
Eleven kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser

Geometri og måling
Eleven kan forklare geometriske sammenhænge og beregne mål

Statistik og sandsynlighed
Eleven kan vurdere statistiske undersøgelser og anvende sandsynlighed

Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi tilegne sig færdigheder og viden om vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikle tanker, sprog og begreber om natur og teknologi, som har værdi i det daglige liv.

Elevernes læring skal i vidt omfang bygge på deres egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser og undersøgelser, som skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknologi, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude skal vedligeholdes og fremmes.

Eleverne skal udvikle forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling i forhold til en bæredygtig udvikling. Eleverne skal gennem faget udvikle interesse for naturfag og teknologi samt naturfaglige kompetencer som grundlag for det videre arbejde med fagene biologi, fysik, kemi og geografi.

1.-2. klasse

Undervisningen tager udgangspunkt i den nære omverden. Undervisningen koncentreres om elevernes interesse for natur og teknologi i deres hverdag, og den bygger videre på den viden og kunnen eleverne har opnået om naturen, organismer, årets rytme og vejrfænomener i løbet af deres liv hidtil, herunder i børnehaveklassen. Glæden ved at gå på opdagelse, undersøge og skabe noget alene eller i fællesskab har en vigtig plads.

Undersøgelse
Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål

Modellering
Eleven kan anvende naturtro modeller

Perspektivering
Eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag

Kommunikation
Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller  

3.-4. klasse

Undervisningen tager stadig afsæt i elevernes nære omverden, men temaerne perspektiveres både i forhold til tid, sted og menneskets samspil med naturen. Eleverne arbejder med at sammenstille og modstille iagttagelser og data samt at foretage enkelte generaliseringer. Der arbejdes med sammenhænge, som bygger på relationer mellem kendte ting og fænomener.

Undersøgelse
Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger

Modellering
Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad

Perspektivering
Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster

Kommunikation
Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger  

5. klasse

Der lægges vægt på, at eleverne får større sammenhæng og perspektiv i deres viden. Elevernes evne til at arbejde med komplekse forhold og abstrakte modeller udvikles gennem undervisningen samtidig med, at der fortsat arbejdes med undersøgelser samt oplevelser i natur og nærmiljø.

Undersøgelse
Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse

Modellering
Eleven kan designe enkle modeller

Perspektivering
Eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser

Kommunikation
Eleven kan kommunikere om natur og teknologi

Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere og analysere billeder. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog i kommunikative og innovative processer.

Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former.

I faget billedkunst skal eleverne som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikle deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer.

1.-2. klasse

Eleverne arbejder i dette forløb med billeder på basis af fælles oplevelser, undersøgelser og erfaringer i de nære omgivelser. Billedarbejdet tager udgangspunkt i emner, som er aktuelle eller gøres aktuelle gennem oplevelse og samtale. Emnerne og temaerne kan tage udgangspunkt i elevernes egne og fælles oplevelser med klassen, og billedarbejdet kan udføres både individuelt og i samarbejde med andre.

Hovedvægten lægges på, at eleverne lærer de grundlæggende færdigheder i faget og udvikler deres billedsprog. Denne læring finder sted i forløb, hvor eleverne undersøger, eksperimenterer og afprøver fagets mange muligheder i forhold til et givent tema. I alle områder arbejder eleverne med at give udtryk for oplevelser, forestillinger, følelser eller tanker.

Det er centralt, at eleverne lærer at fremstille og samtale om billeder, mens de dygtiggør sig i at kommunikere med billeder. I begyndelsen fokuseres på elevernes umiddelbare oplevelser af billeder, men efterhånden kan læreren stille spørgsmål til forskellige elementer i billedet, og eleverne indføres efterhånden i fagterminologien. Det er vigtigt, at læreren præsenterer billeder fra den verden, der omgiver eleverne. Billedsamtalen kan anvendes som afsæt for billedfortællinger og selvstændigt billedarbejde.

Eleverne skal ligeledes arbejde med at udstille egne produktioner. Eleverne deltager i den praktiske del af udstillingsprocessen sammen med læreren. Eleverne kan sidst i dette trinforløb bidrage med skilte med korte forklaringer til egne billedproduktioner.

Billedfremstilling
Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder

Billedanalyse
Eleven kan samtale om egne og andres billeder

Billedkommunikation
Eleven kan kommunikere gennem billeder  

3.-6. klasse

Eleverne arbejder i dette forløb med at videreføre og udbygge deres billedsproglige færdigheder. Eleverne udbygger tillige deres kendskab til billedkulturer og arbejder med at udtrykke sig visuelt i et bredt udsnit af de eksisterende udtryksformer. Billedarbejdet tager fortsat udgangspunkt i aktuelle emner.

I arbejdsprocesserne indgår skitser, teknikker, værktøjer og forskellige skildringsformer. Skildringsformerne kan eksempelvis være fantasi og forestilling, iagttagelse, form og struktur. Hovedvægten lægges på, at eleverne lærer at udtrykke sig i en tilsigtet form, og at de kan føre en samtale om deres billedarbejde, herunder forholde sig til, hvad billederne handler om, og hvem der skal se og bruge billederne.

I arbejdet med billedanalyse fokuseres på elevernes tilegnelse af faglige begreber, som skal anvendes i billedsamtaler lærer og elever imellem. I eget billedarbejde skal eleverne kunne anvende billedsamtalen til at korrigere billedkomposition og indhold i forhold til billedets funktion.

Billedfremstilling
Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering

Billedanalyse
Eleven kan vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder

Billedkommunikation
Eleven kan udtrykke ideer og betydninger visuelt

Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idrætskultur.

Eleverne skal gennem alsidig idrætspraksis have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur.

I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

1.-2. klasse

Idrætsundervisningen tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger og viden om fysisk aktivitet. Eleverne skal udvikle deres grundlæggende motoriske færdigheder og generelle kendskab til kroppen. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at opleve og opdage kroppens mange muligheder gennem en bred alsidig vifte af meningsfulde lege og spil. Gennem introduktion til alsidige idrætsaktiviteter skal eleverne udvikle deres forståelse for idrættens mangfoldighed. Eleverne skal gennem aktiv deltagelse i alsidige idrætsaktiviteter, som lege, spil, rytmik og gymnastiske bevægelser, udvikle forståelse for forskellige reaktioner på fysisk aktivitet. I undervisningen skal eleverne samtale om de følelser, der opstår i leg og ved fysisk udfoldelse, men også hvilke reaktioner kroppen har på fysisk aktivitet, og de refleksioner eleverne gør sig om samme.

Eleverne skal i arbejdet med fysisk træning dels træne deres fysiske form, dels øge deres kendskab til kroppens styrke og formåen og opnå færdigheder og viden om, at fysisk aktivitet kan styrke fysikken og den enkeltes sundhed og trivsel.

Det er centralt at arbejde med elevernes evner til at samarbejde og forstå regler og aftaler i idrætslige sammenhænge med udgangspunkt i socialisering og accept. Der arbejdes med grundlæggende samarbejdselementer og regler gennem alsidige bevægelser i leg og spil. Eksempelvis kan eleverne i arbejdet med området dans og udtryk samarbejde om at skabe figurer, hvor balance er i fokus, og hvor alle elever i en gruppe skal indgå.

3.-5. klasse 

I andet trinforløb udvider arbejdsområderne i idræt sig og foruden inddragelse af vandaktiviteter, så vægtes også arbejdet med viden om idrætten i samfundet og idrætslige ord og begreber. Der er fokus på elevernes tilegnelse af viden og indsigt i alsidige idrætslige aktiviteter.

Gennem trinforløbet skal der arbejdes videre på den sikkerhed, eleverne har opnået i første forløb i eksperimenterende og udfordrende opgaveløsninger. På længere sigt skal eleverne selv tilrettelægge og gennemføre udvalgte idrætslige aktiviteter. Der arbejdes med udførelse af og kendskab til forskellige handlemåder inden for de enkelte idrætslige aktiviteter og discipliner. Gennem afprøvning og træning skal eleverne opnå færdigheder og viden, der gør dem i stand til at anvende bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis.

Forståelsen for fællesskabets udfordringer og kvaliteter prioriteres højt. Elevernes skal lære at deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab. Der fokuseres på, at eleverne skal opnå en indsigt i det fællesskab og de særlige samarbejdsformer, der gør arbejdet med idræt unikt. Der lægges vægt på opnåelse af en erfaring med og forståelse for, at idræt kan dyrkes på forskellige måder i forskellige sociale kontekster.

6.-7. klasse

Elevernes arbejde med udvikling af idrætsaktiviteter er centralt. Eleverne skal bl.a. eksperimentere med spiludvikling, planlægge et idrætsforløb og organisere friluftsaktiviteter med et idrætsfagligt udgangspunkt.

Undervisningen skal give eleverne dybere forståelse af fysiologi og træningslære, herunder viden om led, muskler, kredsløb og nervesystemets funktioner, således at de kan arbejde og træne med større kvalitet og effekt, fx i forhold til hensigtsmæssige løft, restitution og træningsplanlægning.

Undervisningen skal give mulighed for, at eleverne kan diskutere og formulere handle- og reaktionsmønstre med henblik på at skabe sunde relationer. Der bygges således videre på fællesskabets udfordringer og kvaliteter ved, at eleverne gennem aktiv handling i større og større udstrækning skal vise ansvar for egen rolle i undervisningen.

Der sættes fokus på krop, identitet og trivsel i forhold til idræt og pubertet, herunder fysiske og psykiske ændringer. Undervisningen skal motivere eleverne til at reflektere over idrættens betydning for deres personlige udvikling. Der sættes endvidere fokus på idrættens forskellige kulturer og betydning i samfundet.

8.-9. klasse

Undervisningen skal fokusere på, at elevernes beherskelse af tekniske og taktiske færdigheder videreudvikles gennem den varierede idrætsundervisning. Der stilles stadig større korrekthedskrav til de tekniske færdigheder hos eleverne. Fokus er på varierede handlemåder inden for de enkelte idrætslige aktiviteter, discipliner og temaer, herunder træning, afprøvning, konkurrence, samarbejde og vurdering.

Der arbejdes fortsat med normer, værdier og relationskompetence i idrætstimerne. Hovedvægten lægges på elevernes evne og vilje til at acceptere og erkende styrker og kvaliteter hos sig selv og andre og derigennem på at kunne udvikle samarbejdsrelationer.

Der forventes et bredt og indgående kendskab til idrætskultur, hvor etiske og moralske spørgsmål er i centrum.

Der arbejdes med sundhed og trivsel i et bredere samfundsmæssigt perspektiv både aktuelt og fremtidigt.

10. klasse

Undervisningen skal fokusere på, at eleverne får en forståelse af idrættens rolle i samfundet nationalt og internationalt. Der arbejdes videre med elevernes evner til at indgå i, planlægge og vurdere idrætsaktiviteter i forhold til læringsmålene fra 1.-9. klasse.

Fokus er på elevernes evne til at diskutere forskellige idrætslige aktiviteter og discipliner, i et historisk og kulturelt perspektiv med udgangspunkt i deres praksiserfaringer.

Der arbejdes med samspillet mellem idrættens og samfundets normer, værdier og etik. Der lægges vægt på fællesskabets betydning for motivation, læring og dannelse.

Der arbejdes med idræt, krop og sundhed i sammenhæng med livsstil og vurdering af egne handlemuligheder.

Gennem alsidige læringsforløb skal eleverne udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, så de bliver i stand til begrundet at tage stilling til og handle i overensstemmelse med dette. Eleverne skal lære at forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende praksis. Faget skal tilrettelægges, så eleverne kan opleve værdien af et fællesskab omkring måltider.

Mad og sundhed:
Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider og dermed udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg.

Madlavning:
Eleverne skal opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre æstetiske erfaringer.

Fødevarebevidsthed:
Eleverne skal kunne foretage kritisk reflekterede madvalg på bagrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed.

Måltid og madkultur:
Eleverne skal lære at tage del i og medansvar for problemstillinger, der vedrører mad, madvalg, madlavning og måltider i relation til kultur, trivsel, sundhed og bæredygtighed.

Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.

Eleverne skal beskæftige sig aktivt og skabende med musik. Faget skal medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.

I faget musik skal eleverne udvikle forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv.

1.-2. klasse

Undervisningen bygger på elevernes nysgerrighed og umiddelbare lyst til at bruge krop og stemme. Undervisningen skal være alsidig med hensyn til indhold såvel som aktivitetsformer, og det musikalske stof er generelt præget af enkelhed og overskuelighed. Elevernes oplevelser og erfaringer med musik fra hverdagen medtænkes i forbindelse med planlægning af undervisningen.

Musikudøvelse:
Det er centralt, at eleverne lærer at deltage hensigtsmæssigt i et musikalsk fællesskab. Det sker gennem sang og spil, men også i arbejdet med et repertoire af nye og gamle sang- og bevægelseslege samt lette fællesdanse.

Musikalsk skaben:
Det skabende arbejde skal foregå inden for tydelige rammer i forhold til bl.a. rytmisk kompleksitet, toneomfang, dynamik og tempo. Det er centralt, at eleverne lærer at eksperimentere med forskellige klangkilder og deres lydkvaliteter med hensyn til mangfoldighed og variationsmuligheder.

Musikforståelse:
I arbejdet med musikforståelse lægges hovedvægten på musiklytning, som foregår i fællesskab. Det er centralt, at eleverne udvikler gode lyttestrategier.

3.-4. klasse

Musikudøvelse:
Undervisningen bygger på, at eleverne i stigende grad skærper deres bevidsthed om den enkeltes betydning for det musikalske fællesskab.

Musikalsk skaben:
Det musikalske stof er fortsat præget af enkelhed, men stoffet består nu i højere grad af musikalske helheder af sammensat karakter, og eleverne er i stigende grad med til at fastlægge rammerne for de skabende processer. Det er centralt, at eleverne lærer, hvorledes digitale muligheder kan inddrages i det skabende musikalske arbejde.

Musikforståelse:
I arbejdet med musikforståelse sættes musikken nu ind i en historisk sammenhæng, og der påbegyndes et arbejde med musikanalyse. Det er centralt, at eleverne opnår et vist kendskab til det klassiske instrumentarium samt udvalgte klassiske komponister og værker, der historisk set knytter sig til dette instrumentarium.

5. klasse.

Musikudøvelse:
Undervisningen bygger på, at eleverne i vid udstrækning inddrages i udvalg af indhold og arbejdsform i forbindelse med sang, spil og bevægelse. Det er centralt, at eleverne lærer i fællesskab at tage ansvar for det fælles musikalske udtryk.

Musikalsk skaben:
Undervisningen bygger på, at eleverne anvender stemme, krop, musikinstrumenter og andre klangkilder, herunder digitale enheder. Hovedvægten lægges på skabende processer, som eleverne skal lære løbende at kvalificere gennem diskussioner, kommentarer og forslag. Det er centralt, at eleverne lærer at arbejde med at arrangere og bearbejde musik.

Musikforståelse:
Undervisningen bygger på, at eleverne forholder sig mere nuanceret til musikeksempler. Eksemplerne skal omfatte forskellige genrer og stilarter, og de præsenteres dels i indspillet form, dels ved koncerter. Hovedvægten lægges fortsat på musiklytning, men musikken sættes i stigende grad ind i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng. Det er centralt, at eleverne lærer at reflektere over musik i forhold til kunst og kultur.