Bibliotek
Biblioteket er åbent mandag-onsdag fra 8.15-14.50 og torsdag og fredag til kl. 14.00 i alle frikvarterer undtagen spisefrikvarteret.
Udlån: Alle elever registrerer selv aflevering og lån af bøger via stregkoder, der forefindes på biblioteket. Udlånstiden er højst en måned. Bibliotekets låneregler fås på biblioteket.
Bøger
Eleven får udleveret bøger af skolen. Hæfter, mapper, papir mv. udleveres af skolen til og med 6. kl. Fra 7. kl. skal eleven selv anskaffe dette. Engangsmaterialer udleveret af skolen er gratis.
Elevråd
Skolen har to elevråd. Et for 3.-6. klasse og et for 7.-9. klasse. Elevrådene består af to repræsentanter for hver klasse. De beskæftiger sig bl.a. med elevernes trivsel på skolen og har mulighed for at deltage på lærerrådsmøderne.
Erstatningspligt
Eleverne har erstatningspligt for skader, som de forsætligt eller uagtsomt tilføjer skolens inventer og ejendom. Skaderne vil i de fleste tilfælde være dækket af forældrenes husstandsforsikring.
Forsikring
Det er vigtigt, at eleverne har de nødvendige ansvars- ulykkes- og tyveriforsikringer. Skolens forsikring dækker kun i meget begrænset omfang. Vi opfordrer til, at eleverne ikke medbringer værdigenstande på skolen.
Klassetrin og spor
Vi tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til og med 9. klasse.
Der er mellem 2 og 8 spor på hvert klassetrin. Pt. har vi
2 spor fra børnehaveklasse til 5. klasse,
5 spor på 6. klassetrin
8 spor på 7. klassetrin,
6 spor på 8. klassetrin og
6 spor på 9. klassetrin
Konfirmation
På Kildegård har eleverne fri senest klokken 13.50 om torsdagen, hvor Gentofte Kommune har konfirmationsforberedelse.
Ringetider
Lektion: | Ringetider: |
1. | 08:15-09:00 |
2. | 09:05-09:50 |
3. | 10:05-10.50 |
4. | 10:55-11:40 |
5. | 12:15-13:00 |
6. | 13:05-13:50 |
7. | 14:00-14:45 |
8. | 14:50-15:35 |
Spisning
Frokostordning
Vi har på skolen aftale med Bistrup og Nør, der leverer mad hver dag. Maden bestilles over nettet.
Kostpolitik
Ansvaret for, at eleverne får en sund og alsidig kost, der dækker de basale behov, hviler på hjemmene.
Skolen opfordrer hjemmene til at sørge for, at eleverne får en kost, der tilgodeser sund fysisk udvikling og koncentrationsevne.
I faget madkundskab arbejdes der som en naturlig del med at bevidstgøre eleverne om god køkkenhygiejne, sunde kostvaner og mindsket madspild.
Mælkeordning
Der kan bestilles mælk til frokosten for et halvt år ad gangen. Ordningen administreres på skolens kontor, som 2 gange om året uddeler girokort.
Sundhedsplejen
Sundhedsplejerske
Mette Dahl
[email protected]
23 29 71 30
Her kan du se brochuren om Sundhedsplejen i Gentofte kommune.
Uddannelsesvejledning
På Kildegård er vi tilknyttet Gentofte kommunes uddannelsesvejledning.
Vores uddannelsesvejleder hedder Ann-Kathrin Stenfeldt, og I kan læse mere ved at klikke her
Undervisningsmiljøvurdering
Her kan du se undervisningsmiljøvurderingen for Kildegård Privatskole fra november 2019.
Her kan du se undervisningsmiljøvurderingen for Kildegård Privatskole fra marts 2023